Mad og café på Fårup Ældrecenter

Læs om vores café og dine muligheder for forplejning som beboer på Fårup Ældrecenter.

Café Papegøjen på Fårup Ældrecenter er åben for beboere på centret og deres pårørende.

Der ligger en menuplan i caféen. Du er velkommen til at ringe og få oplyst dagens menu på tlf. 8915 2480.

Der er morgenmad fra kl. 07.30-09.30, middagsmad fra kl. 11.30 og aftensmad fra kl. 17.30.

Har du behov for specialkost og/eller diætmad, kan dette bestilles efter aftale med cafépersonalet. Du har mulighed for at tale med faglært personale om din kost, hvis der er behov for det.

Ud over at spise kan du også mødes til en hyggesnak, spille spil og se TV m.m. i caféen.

Som beboer på Fårup Ældrecenter må du gerne have gæster med i caféen. Ved op til 5 gæster, skal du give besked i cafeen dagen før. Tager du mere end fem gæster med skal du give besked 1 måned i forvejen. Du kan maks. have 15 gæster med.

Forplejning til beboere

Når du bor på Fårup Ældrecenter, kan du købe fuld forplejning. I fuld forplejning indgår hovedmåltider og mellemmåltider inkl. drikkevarer, dog uden kapsel- og propvarer.

Du kan få specialkost og diætmad, hvis du f.eks. er småtspisende, døjer med undervægt/overvægt, ønsker livsstilsændringer, har diabetes eller har allergi.

Prisen for fuld forplejning er 3.940 kr. om måneden. Beløbet trækkes via din pension. Hvis du er væk ved mere end tre på hinanden følgende måltider, får du refunderet det beløb, som døgnprisen udgør.

Du bestemmer selv, om du vil spise dine måltider alene i din egen bolig eller sammen med andre beboere i caféen. Du kan også veksle mellem at spise for dig selv og sammen med andre, hvis du har lyst til det.

Du kan også vælge selv at lave mad, købe mad i caféen eller få leveret mad fra Madservice Kronjylland.

Hvis du skal have leveret mad fra Madservice Kronjylland, skal du dog først visiteres til dette. Kontakt Visitationsenheden på tlf. 8915 2550 for at blive visiteret til madservice.