Fårup Ældrecenter omkranses af en stor, dejlig have, hvor der er drivhus, petanquebane og flagstang og den nye pavillon "Kragerede". Der er således både mulighed for at spille petanque og sidde og hygge sig.
I starten af 2011 fik vi et drivhus til fælles gavn for alle vores beboere. Der er et par friske beboere som passer drivhuset, og nye beboere er også velkommen til at tage del i pasningen, hvis de ønsker det. Når der er modne tomater og agurker, kan de købes for et symbolsk beløb i caféen.
I vores café, Café Papegøjen, kan beboerne spise deres mad, hygge sig med de andre beboere og se TV. Fra caféen er der udgang til en skøn terrasse, som frit kan benyttes.
Der er et fælles vaskehus, hvor beboernes tøj vaskes og tørres.
Omgivelserne
Ældrecentret ligger i Fårup i flotte, landlige omgivelser med grønne områder. Der er anlagt en handicapvenlig sti rundt om Fårup Ældrecenter.
Afstande
Indkøbsmuligheder
Ca. 1,2 km til Spar købmand
Spisesteder
Ca. 100 m til Fårup Kro/150 m til Pizzaria
Offentlig transport
Ca. 25 m til rutebil
Kirke
Ca. 800 m Fårup Kirke
Bank
Ca. 150 m til Sparekassen Kronjylland