Faciliteter på Fårup Ældrecenter

Fårup Ældrecenter har nogle dejlige faciliteter både inde og ude, som indbyder til socialt samvær.

Fårup Ældrecenter har en dejlig café, Café Papegøjen, hvor du kan spise, hygge dig med de andre beboere og se TV.

Fra caféen er der udgang til en skøn terrasse.

Vi har en kiosk på 1. sal, som drives af frivillige. Kiosken er åben en-to timer to dage om ugen.

Fårup Ældrecenter omkranses af en stor, dejlig have med mange hyggekroge, drivhus, hønsegård, petanquebane og pavillonen "Kragerede".

Der er et par friske beboere, som passer vores drivhus. Når der er modne tomater og agurker, kan du købe dem for et symbolsk beløb i caféen.

Du kan som beboer hjælpe med at passe hønsene i hønsegården.

Fårup Ældrecenter ligger i flotte, landlige omgivelser med grønne områder. Der er anlagt en handicapvenlig sti rundt om centret. Centret ligger desuden tæt på offentlig transport, indkøbsmuligheder og spisesteder.